karriere

Skal du være vores Visuel Design Praktikant?

- med mulighed for at bliver ansat som studentermedhjælper efterfølgende (10-20 timer/uge)

Visuel design praktikant

Skal du være vores næste visuelle design praktikant?

- med mulighed for at bliver ansat som studentermedhjælper efterfølgende (10-20 timer/uge)

Elsker du visuel kommunikation og kreative løsninger? Så er du måske vores næste design praktikant i DreamPlan!

DreamPlan er en dansk fintech start-up. Vi ønsker at hjælpe danskerne med at optimere deres opsparing, så de kan få råd til at udleve deres drømme - mange har nemlig flere penge, end de lige tror. Vi er på en vækstrejse og leder efter en dedikeret design praktikant, der gerne vil arbejde med kommunikationsdesign, grafisk design og storytelling.

Vi forestiller os at du er i gang med en relevant uddannelse indenfor visuel kommunikation, design eller lignende. Du er passioneret, eksperimenterende og ikke bange for nye udfordringer i designprocessen. Du har lyst til arbejde tæt sammen med vores designer, tunge finanskompetencer, data scientists og udviklere, og at du har lyst til at lære og tage ansvar.

Dine faglige kompetencer:

  1. Erfaring i hele Adobe Creative Suite
  2. Erfaring med 3D modellering
  3. Erfaring med filmredigering, motion graphics eller animation
  4. Avancerede færdigheder indenfor visuel kommunikation, visuel research, farveteori og grundlæggende designteori
  5. Erfaren i Figma, vi anvender som hovedregel dette i alt UX og UI design (har du erfaring med sketch, Adobe XD eller en helt tredje er dette okay, da programmerne minder meget om hinanden. Det er hurtigt at lære og meget intuitivt)
  6. Out-of-the-box tænker med en evne til at skabe kreative ideer og koncepter
  7. Stærke organisatoriske færdigheder med evnen til at arbejde på flere projekter på en effektiv måde
  8. Lærenem med evnen til at tage retning og fungerer som en del af et team
  9. Fremragende mundtlige og skriftlige kommunikative evner
  10. Et skarpt øje for detaljer og en æstetisk sans er et must

Selvom du måske ikke opfylder alle de faglige kompetencer vil vi stadig gerne høre fra dig!

Da vi arbejder agilt, skal du trives i et arbejdsmiljø, hvor du arbejder tæt sammen med udviklere og marketing. Du skal være forandringsparat og have lyst til at lave forskelligartede opgaver inden for design og udvikling.

Vi har virtuelle daglige møder, virtuel planlægning og kommunikerer i det daglige på tværs af teamet på Slack.

Dine personlige kompetencer

  1. Stærk arbejdsmoral med en "can do" attitude
  2. Du har lyst til at vide mere om fintech og den finansielle sektor
  3. Du skal kunne arbejde selvstændigt
  4. Du skal have stærke samarbejdsevner, da du bliver en del af et tværfagligt team
  5. Taler dansk.
  6. Medbringe egen computer med relevante installerede programmer.

Er du interesseret?

Praktikstillingen omfatter 37 timer om ugen og arbejdspladsen ligger i København, men vi arbejder både hjemme og på kontoret, så der er også mulighed for at arbejde online. Vi søger praktikanter til start i august 2022.

Send dit CV, ansøgning og et link til din portfolio til jeanette@dreamplan.io .

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jeanette på jeanette@dreamplan.io