Praktikant til kommunikation og SoMe

Er du på udkig efter et sted, hvor du kan udfolde din kommunikative og kreative evner?

Praktikant til Kommunikation & SoMe

Er du på udkig efter et sted, hvor du kan udfolde din kommunikative og kreative evner? Et sted hvor læringskurven altid er høj, og hvor du kan få lov til at prøve dine ideer af - så du kan få en solid og brugbar erfaring indenfor kommunikation & SoMe.

I Dreamplan ønsker vi at hjælpe danskerne med at optimere deres økonomi, så de kan få råd til at udleve deres drømme - mange har nemlig flere muligheder end de tror. Dreamplan er på en vækstrejse, så brænder du for online marketing, kommunikation og sociale medier? Så er du den, vi leder efter!


Du får både indflydelse og ansvar

Vi tilbyder en praktikplads, hvor du får mulighed for at afprøve dine egne ideer, og hvor du får både indflydelse og ansvar. Det betyder også, at du har mulighed for at have indflydelse på, hvilke specifikke opgaver du brænder mest for at lære endnu mere om. Som praktikant vil du fx komme til at arbejde med


  1. Growth Hacking - du får en god idé, sparrer med teamet om det, prøver det af, kigger på data og følger op!
  2. At indhente og formidle viden til brug på både hjemmeside, Facebook og Linkedin
  3. Blogposts, videoindhold, pressetekster, cases, nyhedsbreve m.m. - vi har masser af eksperter, som kan give input
  4. Strategisk kommunikation og PR - operationalisere vores kommunikationsstrategi
  5. Det du gerne vil bringe i spil, som gør at flere får kendskab til Dreamplan og vores tilbud


Praktisk

Praktikstillingen strækker sig over tre til seks måneder, er ulønnet og skal være en del af dit uddannelsesforløb. Vi forestiller os at din uddannelse er inden for digital kommunikation eller marketing.

Praktikstillingen er 37 timer om ugen og arbejdspladsen ligger i København, men vi arbejder hybrid, så der er også mulighed for at arbejde online. Vi søger praktikanter til start i august/september 2024.

Lyder det som praktikstillingen for dig?

Så send dit CV og ansøgning til stine@dreamplan.io

Har du spørgsmål til stillingen så kan du kontakte Stine på stine@dreamplan.io

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale.